Sange for børn og andre mennesker

Den gamle spillemand, Vinduespudseren, Ude midt i Rude Skov, To fugle sad i haven, Kild-mig og Kald-mig, Mama Teresa, Vi voksne kan også være bange, Sangen om Farfar, Ellebelle, Vågne op og gå i skole, Bella Ciao, Min farmor, Der er børn alle vegne, Takket være livet, Husker du da du var lille, Josefina, Rose-Marie, Hansemand, Bussemanden, Min søster har syet en tøjfrø, Bomapparatet, I den lange sorte nat, En lille fisk er ikke grisk....... for slet ikke at tale om de nyeste: Pigen fra La Paz, Sambafar på Sambabar, Folmer Boysens sange og Lille Båd på havet-sangene. Samt hundredvis af andre. Bjarne Jes Hansen er ophavsmanden, sangskriveren og børnenes troubadur og spillemand.





Her er det arven fra Bergstedt, Halfdan Rasmussen og Bernhard Christensen og Svend Møller Kristensen der videreføres.
Sangene har det godt hos børnene -og deres forældre- og de har det godt med sangene.

"Det er ikke altid, at børnene ved, at de har et behov for at bruge sang og musik til at sætte ord på de følelser, de går og pusler med- fra bekymringer til glæde - fra ensomhed til fællesskabet og de krav og udfordringer, omgivelserne stiller til en nybegynder i livet.
Min erfaring siger at sange kan løse op, knytte sammen, bryde fordomme og give oplevelser, som man ikke sådan lige glemmer.
Jeg spiller nu for 2. og 3. generation og er tit ude for, at de der var 8 år for 30 år siden, nu kommer med deres egne børn for at, de skal opleve sangene. Helt tæt på har jeg det også selv nu- som morfar. De virker stadig. Det overrasker mig og bevæger mig. Det er det hele værd.Jeg må have ramt en tone.”